Interview with Edward O. Wilson in Danish

UDLAND
Videnskab og religion må gå hånd i hånd
10. jun 2006 00:00 GLOBALT SET: Det er ikke uforeneligt at tro, at følelserne har en fysisk forklaring og på samme tid anlægge et åndeligt syn på den menneskelige bevidsthed, siger den højt respekterede videnskabsmand Edward O. Wilson i dette interview med Diogo Schelp fra nyhedsmagasinet Veja
Kommentér

Udskriv

Tip en ven

Af Diogo Schelp
Mere end halvdelen af den amerikanske befolkning tror ikke på teorien om, at arterne har udviklet sig gennem naturlig udvælgelse, evolutionsteorien. Er det et typisk amerikansk fænomen?
— 51 procent af amerikanerne mener, at mennesket blev skabt af en slags guddommelig kraft for tusinder af år siden. 34 procent mener, at der var tale om en udvikling styret af Gud. De resterende 15 procent mener, at videnskaben har ret. Disse tal er bemærkelsesværdige, fordi de vidner om meninger, der står i direkte modsætning til europæernes meninger. I Europa tilslutter 40 procent af befolkningen sig opfattelsen af, at arterne har udviklet sig gennem en naturlig selektion. Kun et fåtal er enig med kreationisterne, der afviser evolutionsteorien, siger Edward O. Wilson.
Hvad forklarer, at kreationismen i den grad har medvind, i modsætning til teorien om arternes udvikling, faktisk i en sådan grad at nogle mennesker mener, at der skal undervises i den i de amerikanske skoler?
— Nogle religiøse organisationer har formået at sprede teorien om intelligent design til den amerikanske regering. Ifølge teorien om intelligent design styrede Gud udviklingen. Det, at vi har en præsident som George W. Bush, der mener, at Gud taler til ham, når han skal træffe visse beslutninger eller går i krig, fremmer helt sikkert denne tendens. Det styrker befolkningens mest radikale fundamentalistiske overbevisninger.
— Dertil kommer, at det amerikanske folk, der efter angrebene den 11. september følte sig sårbare, klyngede sig til ideen om, at landet skulle være mere religiøst orienteret. I min næste bog, “Skabelsen”, kommer jeg med en bøn til religiøse mennesker. Jeg beder dem om at se bort fra, at de er forskellige fra ateister eller videnskabsfolk som mig og at slutte sig til os i bestræbelserne på at redde vores planet. Videnskab og religion er de stærkeste kræfter i verden. Og for dem begge er naturen hellig.
Du fastholder her, at der er en direkte forbindelse mellem naturlig selektion og religion. Hvad indebærer denne forbindelse?
— Religion fortæller altid menneskene, at de skal overleve, og dette er også et grundlæggende princip i den naturlige selektion. Religion stimulerer den menneskelige bevidsthed til at løse problemer, til at slutte sig til andre individer og at handle på en altruistisk måde til gruppens bedste. Målet er gruppens overlevelse. Det forklarer, hvorfor religionerne har træk tilfælles med stammekulturer.
Hvad er misforståelsen i teorien om intelligent design, altså ideen om, at kompleksiteten i de levende organismer er det bedste bevis på, at der eksisterer en guddommelig skaber?
— Det eneste argument, der kan forsvare ideen om intelligent design, er, at videnskaben ikke kan redegøre for alle detaljer ved evolutionen og naturens fænomener. For dem, der tror på denne idé, er det nok at kunne bevise troen på en højerestående kraft, der står bag det uforklarlige. Dette er selvfølgelig ikke et videnskabeligt argument.
— Det, videnskabsfolkene vil, er lige præcist at opdage sandheden om det, der stadig ikke kan forklares. Ved at antage forklaringen om, at udviklingen er Guds opfindelse, sættes hele religionens troværdighed og anseelse på spil. Hvis de mennesker, der forsvarer teorien om intelligent design, havde bevis for eksistensen af en højerestående kraft i fysiologiske og biologiske processer, ville videnskabsfolkene være de første til at studere disse fænomener.
Er det muligt at acceptere evolutionsteorien og samtidig være religiøs?
— Ja, selvfølgelig. Jeg betragter mig selv som religiøs. Jeg tror på den menneskelige ånds store styrke. Men jeg tror ikke på et liv efter døden eller på en sjæl, der er adskilt fra kroppen og bevidstheden.
— Kreativitet, æstetik, følelsen af fuldendthed og kærlighed er grundlæggende dele af bevidstheden. Vi ved, at hjernen fungerer anderledes, når der sker kemiske forandringer i kroppen, eller når vi bliver såret. Dette lader formode, at menneskets væsen afhænger af et komplekst cellesystem. Det er overhovedet ikke uforeneligt at tro, at følelserne har en fysisk forklaring og på samme tid at anlægge et åndeligt syn på den menneskelige bevidsthed.
Ville du have det bedre med visheden om, at der er et liv efter døden?
— Tænk på, hvad det ville betyde at tilbringe resten af evigheden i himmelen. Vi blev ikke skabt til dette. Den menneskelige bevidsthed blev skabt til at vare i et begrænset tidsrum. At overskride denne grænse ville være at binde mennesket til en uudholdelig eksistens. En undersøgelse af den videnskabelige elite i USA har vist, at 85 procent af de spurgte personer var ligeglade med, om der er et liv efter døden. Jeg er personligt ligeglad.
Du sagde engang, at du betragter dig selv som midlertidig deist. Kan du uddybe det?
— Først må vi definere teisme og deisme. Teisme er troen på, at Gud blander sig i menneskelige anliggender, er i stand til at udføre mirakler og står i direkte forbindelse med mennesket. Deister, derimod, accepterer muligheden for, at der eksisterer en højerestående kraft, der har etableret de love, der ligger til grund for skabelsen af universet. Deister mener imidlertid ikke, at Gud blander sig i menneskenes daglige anliggender. Så længe vi ikke er i stand til at give en bedre forklaring på universets opståen, betragter jeg mig selv som midlertidig deist. Videnskabens udvikling går hurtigt. Måske vil fysikerne snart blive i stand til at forklare, hvor vi kommer fra.
Mange kritikere mener, at videnskab er en slags religion, og at evolutionsteorien forudsætter religiøsitet. Er du enig i det?
— Nej. Der er stor forskel. Religion indebærer tro, en tro, der ikke stiller spørgsmål. I videnskaben findes der ikke noget tilsvarende. Den er baseret på indsamlet viden, og der samles hele tiden mere og mere viden med henblik på at kunne forklare verden. Videnskaben er en proces, hvor der søges, undersøges og udforskes, og den adskiller sig fuldstændigt fra religion.
Betyder det faktum, at mennesket har udviklet sig så meget, at det nu kontrollerer naturen, som ingen anden art gør det, at vi har ret til at gøre, hvad vi vil med de andre arter?
— Mennesket er uden tvivl det mest hellige på jorden. I sidste instans er det den mest intelligente og mest civiliserede art. I de tidlige stadier af vores evolution, hvor menneskene levede af i stammer og gik på jagt, var målet at besejre naturen, da det var et spørgsmål om overlevelse.
— I dag betyder ødelæggelsen af naturen, at vi ødelægger en del af det liv, der er tilbage på jorden. Vi er nødt til at vide, hvornår vi skal stoppe. Vi ødelægger naturen alene for at give en lille smule mere plads til menneskene. Dette er ikke fremskridt, hverken i moralsk henseende eller når det drejer sig om at garantere menneskehedens fremtid.
Vi har behov for naturen for at garantere produktivitet i biosfæren. Menneskene har været alt for succesfulde, mener Edward O. Wilson.
(C) 2006, Veja / Global Viewpoint
Oversat af Hanne Høgsbro Larsen
edward o. wilson
Har undervist ved Harvard University gennem 40 år. Han er 76 år og har skrevet 20 bøger, vundet Pulitzer-prisen to gange og desuden opdaget 100 nye arter. Wilson betragtes som en af verdens største nulevende videnskabsmænd og bliver ofte kaldt for “biodiversitetens

Tags: , , , , , , , ,

Deixe uma resposta

Preencha os seus dados abaixo ou clique em um ícone para log in:

Logotipo do WordPress.com

Você está comentando utilizando sua conta WordPress.com. Sair / Alterar )

Imagem do Twitter

Você está comentando utilizando sua conta Twitter. Sair / Alterar )

Foto do Facebook

Você está comentando utilizando sua conta Facebook. Sair / Alterar )

Foto do Google+

Você está comentando utilizando sua conta Google+. Sair / Alterar )

Conectando a %s


%d blogueiros gostam disto: